Fra en anden verden

Man kan ikke længere tilmelde sig
Se andre begivenheder
Fra en anden verden

14 Aug, 19:30

Silkeborg Bad, 8600 Silkeborg, Denmark

Program:

A. Hamerik: Symfoni nr. 6 i G-dur: Symphonie Spirituelle

O. Respighi: Antiche Arie e Danze, Suite no. 3

J. Sibelius: Rakastava op. 14

B. Bartók: Rumænske Danse

"Og dette er Symbolismen, den filosofiske og kunstneriske Symbolisme: Troen på en Metafysik, en anden Verden, et Hinsides. Paa dette sted løber Grænseskellet mellem Realisterne, hvem Virkeligheden er nok, og Mystikerne"

- Johannes Jørgensen (1893)

Til denne koncert vil Ensemble Hermes spille musik, der dyrker det hinsides, og som på forskellige måder arbejder med forestillinger om andre verdener. Det kommer til udtryk ved at det er musik der ikke bare handler om musik, men som også trækker på forbindelser til andre tider, andre steder - kort sagt, til andre verdener.

Koncertens hovedværk vil være Asger Hameriks sjældent opførte Symfoni nr. 6 “Symphonie Spirituelle” fra 1897, som klinger af noget fra en anden verden, med sin omfavnende spiritualitet. Efter pausen kommer Respighis Antiche Arie e Danze, hvor idéen om en anden verden har en konkret tidslig dimension. Den bliver til en tidsrejse til et solbeskinnet paradis af i går, langt fra 1930’ernes politiske dramatik, som musikken egentligt er skrevet i. Herefter vil vi høre Sibelius’ tonedigt Rakastava, hvor vi drages ind i en magisk verden af kærlighed og mørke skove, inden koncerten slutter med et festfyrværkeri af rumænske folkedanse. Bartok tog udgangspunkt i de gamle rumænske folkemelodier, og igen skabes der et forunderligt møde mellem flere verdener: Den traditionelle rumænske folkemusik og den klassiske musikverden.

Koncerten er en del af Silkeborg Classic.

For mere information: https://www.silkeborgclassic.dk/festival-2022

Tak til William Demant Fonden, Dansk Tennis Fond, Louis-Hansen Fonden & Knud Højgaards Fond for støtten!